Mundingsflash(blink) til HB våben.

 

Her finder du et lille kredsløb der kan give et kort mundingsblink hver gang man affyre en kugle.

 

Vcc: 7-12(15V)Vdc
R1: 500ohm
R2: 10Kohm
R3: 100Kohm
R4: 200Kohm
D1: 1N4148
C1: 0,1uF 35V tantalkondensator
C2: 0,1uF 35V tantalkondensator
LED1: Sharp GL480 infrarød lysdiode
LED2: Kraftig lysdiode efter eget valg(feks. hvid/gul/orange)
FT1: Sharp PT481F Fototransistor
FET1: 2N7000
FET2: 2N7000
 

Kredsløbet fungere ved at når lyset imellem LED1 og FT1 bliver brudt af en kugle, lukker FT1 og C1 bliver tilsluttet til batteri spændingen igennem R2, hvilket giver en impuls igennem C1 til Gate af FET1, hvilket får LED2 til at give et kraftigt men kort lysglimt.
Folk med lidt viden til elektronik ville spørge om ikke at LED2 ville brænde af hvis den bliver tilsluttet direkte til feks. 12volt, men da det kun er et meget kort blink tager LED2 ikke skade, faktisk kan lysdioder godt holde til en del strøm bare det er i meget meget kort tid, vi snakker under 0,1sek.
D1, C2, R4 og FET2, giver en form for standby funktion sådan at kredsløbet kun er tændt når der er brug for det(når man trykker på aftrækkeren) da det ellers hele tiden vil trække en strøm på ca. 50ma. Det vil sige at trig indgangen skal tilsluttes plus udgangen fra kontaktsættet, den som går ned til plus polen på motoren, eller til trig indgangen på et solid state relæ.

Man kan sagtens tilslutte flere lysdioder til kredsløbet man sætter dem bare parallelt med LED2, dog max 10stk.

Der er flere metoder at montere LED1 og FT1, fælles er dog at de skal monteres over for hinanden så lyset bliver afbrudt af kuglen, og at FT1 er godt afskærmet for alt andet lys end fra LED1, også fra lys refleksioner fra LED1, så den kun kan få direkte lys fra LED1 og intet lys når der er en kugle imellem LED1 og FT1, desuden skal de monteres så langt ude for enden af løbet som muligt.
 En metode er at bore et hul, på 1,6mm igennem siden af inderløbet(vandret), ikke oppe fra og ned eller omvendt(lodret) da det med sikkerhed vil ødelægge løbets præcision og selvfølgelig skal man sørge for at der ikke er nogle bore grater på indersiden af løbet. Derefter montere LED1 og FT1 på hver side af løbet i hullerne med noget isoleringstape, eller endnu bedre lime dem fast så hullerne bliver fuldstændigt lufttætte(denne metode er det nok bedst man får en maskinarbejder til, om ikke andet er en søjleboremaskine nødvendig).
Andre metoder indebærer at indbygge LED1 og FT1 for enden af inderløbet, eller montere dem i en lyddæmper eller i flammeskjuler sammen LED2 mm.

Hvis man har problemer med refleksioner fra LED1 kan man prøve at øge værdien på R1 imellem eller op til 1kohm eller måske endnu mere, hvis den bliver for høj vil lysdioden blinke svagere eller slet ikke blinke.
Hvis man ikke syntes at LED2 blinker kraftigt nok, kan man prøve at ændre værdien på R2 til 1Kohm. I sådan et tilfælde er det dog vigtigt at FT1 får nok lys fra LED1 for at håndtere den ekstra strøm der skal gå igennem den. Så hvis LED2 ikke blinker kraftigt er det bedst at man lader LED1 lyse kraftigt, altså man lader R1 være på 500ohm og søger for at LED1 og FT1 er monteret meget præcist og afskærmet fra refleksioner, feks. i et kort(1-3cm) mat sort plastikrør med en indre dia. på ca. 7-8mm så en kugle kan komme igennem uden at ramme det, og bore et 1,6mm hul igennem som beskrevet i afsnittet ovenover.

Som altid kan komponenter købes eller bestilles hjem hos: www.el-supply.dk

Hvis man nu vil bruge kredsløbet på et andet HB våben end en AEG, hvor der ikke er batteri i, kan man bruge kredsløbet herunder.

Vcc: 7-12(15V)Vdc
R1: 500ohm
R2: 10Kohm
R3: 100Kohm
C1: 0,1uF 35V tantalkondensator
LED1: Sharp GL480 infrarød lysdiode
LED2: Kraftig lysdiode efter eget valg(feks. hvid/gul/orange)
FT1: Sharp PT481F Fototransistor
FET1: 2N7000
 

Det er faktisk det samme kredsløb, jeg har bare fjernet D1, C2, R4 og FET2 som udgjorde standby funktion. Når den funktion er fjernet er det bedst at man tilslutter en on/off kontakt imellem batteri og kredsløb så man kan slukke det når man ikke bruger det, ellers vil det nok sluge alt strømmen i løbet af et par dage.

Til batteri kan man feks bruge et almindeligt 9volt batteri, 3 CR123A lithium celler i serie, eller feks. 2-3 lipo celler i serie(www.maxamps.com).

< Tilbage til sidste side.