Hvem er jeg.

 

Jeg er en ung mand på 27år, som bor i Roskilde sammen med min kæreste, hvor vi ikke har boet i særlig langt tid, idet denne side bliver skrevet.
Af interesser kan jeg nævne mange, men en af den er elektronik og optik, som jeg også er uddannet indenfor, blandt andet derfor jeg har lavet denne side, netop for at afmystificere processerne og brugen af lysdioder, som bliver en vigtigere og vigtigere del af vores hverdag uden at vi egentligt ligger mærke til det.
Jeg blev færdig uddannet som elektronikfagtekniker i år 2003, under udannelsen fandt jeg ud af at jeg var træt af alle disse røde, grønne og gule lysdioder i min computer og andet udstyr, synes ikke det var særligt stilfuldt, muligvis praktisk men lidt for kulørt til mig, så begyndte at modificere det meste af mit udstyr til dyb blå dioder, da det efter min mening var den pæneste og mest stilfulde man kunne finde(muligvis også de dyreste). Så det endte med at næsten alt mit udstyr lyste dyb blå, lige fra mit diskettedrev(det var også inden at folk begyndte at gøre så meget ud af den grå kasse under bordet, kaldet en computer) og min mobil telefon til instrumentbrættet i min bil, og det skal lige siges at det var inden at alle skulle have blåt lys i alle ting.
Men det blev i hvert fald mit kendetegn at alt hvad jeg ejede skulle have blåt lys, så da de første producenter nogle år efter selv begyndte at producere udstyr med blå dioder for at det skulle være stilfuldt, slog det mig at måske jeg havde været med til at sætte det hele i gang, hvem ved måske er det.

I fremtiden har jeg tænkt på læse videre til IT og elektronikteknolog og muligvis videre derfra som ingeniør, men det kommer helt an på min job situation.

Af erfaring og kendskab til kan nævnes:
Switch-mode forsyninger konstruktion og fejlfinding, hardware/software installation og fejlfinding, netværks/internet installation og fejlfinding, reparation af alt fra audio/video til UHF sendere, programmering af microprocessore m.m., og så selvfølgelig erfaring med lysdioder og dertil også med lasere og optik. Og meget mere...

< Tilbage til forsiden